Fortsæt til indhold
PrydfjerkræPrydfjerkræ
  • Forside
  • Artsliste
  • Kontakt/Bliv medlem
  • Links
  • Om os
    • Foreningens formål
    • Medlemsbladet
    • Bestyrelse
  • Forum
  • Log ind
  • Ejerliste
Duer
Kategorier
  • Andre hønsefugle (11)
  • Ænder (87)
  • Duer (63)
  • Fasaner (43)
  • Frankoliner (5)
  • Gæs (30)
  • Junglehøns (4)
  • Påfugle (4)
  • Påfuglefasaner (7)
  • Perlehøns (3)
  • Stenhøns (6)
  • Svaner (7)
  • Tinamuer (3)
  • Træænder (8)
  • Vagtler (14)
Tilføj til ejer-liste
Sortnæbbet Stålpletdue

Sortnæbbet Stålpletdue

Bedømt som 3.00 ud af 5 baseret på 1 kundebedømmelse

Tilføj til ejer-liste
  • FAKTA
  • Erfaringer (1)
Latinsk navn

Turtur abyssinicus

Engelsk navn

Black-billed wood dove

Tysk navn

Erzflecktäubchen

Art / Familie

Afrikanske busch duer

Verdensdel

Afrika

Kønsmoden

1 år

Antal æg inden rugning

2 æg

Rugetid

15 dage

Rede Tid

17 dage

Vinter hårfør

Nej

Ring størrelse

4,5 mm

Anbefalet voliere str.

–

Cites reg.

–

I eje

158

1 erfaring med Sortnæbbet Stålpletdue

  1. Vurderet 3 ud af 5

    98 – 22. januar 2021

    Sortnæbbet Stålpletdue
    Turtur abyssinicus

    Lidt om opdræt ved Sortnæbbet Stålpletduer.
    Som Poul Erik Johansen skriver, i et indlæg i Dansk Fuglehold 1. årg. Side 131 -135, om små duer: ”Det ville være rart, om andre også ville nedfælde deres erfaringer, så det kunne komme andre til gode.
    Det kan måske også give andre lyst til at arbejde med disse små, men meget skønne duer”.
    Slægten Turtur, som Sortnæbbet Stålpletduen tilhører, omfatter også Gulnæbbet Stålpletdue, Smaragdpletdue og Kanelduen.
    Af disse små Afrikanske ”Glanspletduer” er Sortnæbbet Stålpletdue og Smaragdpletduen de mest kendte , her i landet.
    Gulnæbbet Stålpletduen er der kun få stykker af, selv om der var import af dem i 1981.
    Kanelduen har vi enkelte par af i Danmark.
    Jeg vil her skrive lidt om mine Sortnæbbet Stålpletduer. I efteråret 1983 blev jeg tilbudt et par i en byttehandel. Jeg havde dengang Smaragdpletduen, og deres rolige og tillidsfulde væsen, tiltalte mig.
    De Sortnæbbede Stålpletduer fik en friluftvoliere på 1 x 4 meter med tilstødende inderrum på 1 x 1½ meter. Her kom de til at dele voliere med et par Grønvinget duer og et par Zebraduer. Disse to par er fredelige duer, når bare pladsen er rigelig, og der er redemuligheder nok. Jeg har da også haft opdræt af disse to par i flere år.
    Stålpletduerne var lidt urolige i begyndelsen, men fandt sig dog snart hjemme i deres nye omgivelser.
    Deres første to år hos mig blev stille, kun lidt tilnærmelser fra hannens side. De bruger meget tid på at sidde tæt sammen, nusse og pille hinanden. Der blev ikke noget med familieforøgelse, selv om jeg havde hængt kurve og kasser op på passende steder i inder rummet. Jeg ser helst duerne bygger og ruger i inder rummet, friluftsvolieren er kun overdækket det første meter ud fra huset, og giver derved ikke meget beskyttelse, mod forstyrrelse fra evt. katte og rovfugle. Om vinteren går mine små duer i et opvarmet rum, dog ikke mere end 5 – 10 grader, overgangen fra vinteropholdet til friluftslivet om sommeren, bliver derved ikke så stor, og det giver også duerne en naturlig hvileperiode. Det er altså ikke bare for min behageligheds skyld, duerne kommer ind om vinteren. Efter min mening, bør alle små duer overvintres frostfrit, især denne slægt, deres tærer og negle er meget sarte overfor frost.
    Mine duer kommer ud medio april, dog alt efter, hvordan vejret er i den periode. Når de så er kommet ud, er de fleste i gang med at yngle efter kun 8 – 14 dage.
    Sådan gik det ikke med Sortnæbbet Stålpletdue, først midt på sommeren 1986, så jeg hannen flyve rundt med strå i næbbet. Jeg satte mig godt tilrette, på behørig afstand, for at iagttage duerne, det varede dog ikke længe før de havde afsløret, hvor der skulle bygges. Valget var ikke nogle af de før omtalte redemuligheder, jeg hade hængt op, men derimod en fyrretop i udendørsafdelingen, ca. en meter over jorden. Det er hunnen som udvælger stedet, hvor reden skal være, og det er hende som bygger, hannen samler græs strå og nogle nåle fra fyr, flyver op og sætter sig på hende, afleverer derefter det indsamlede redemateriale.
    Då duerne havde bygget et par dage, og det ikke rigtig ville lykkes for dem, valgte jeg at hænge en åben kurverede op, hvor reden åbenbart skulle være, kurven blev omgående accepteret.
    Der blev lagt to cremefarvet æg, rugetiden var 14 dage. Det blev til én unge, som forlod reden 13 dage gammel. Ungerne er ikke store, når de forlader reden, men forældrefuglenes omsorg for ungerne er meget stor de første dage.
    De forsøgte sig igen, men denne gang kiksede det p.g.a. dårligt vejr, en meget blæsende og regnfuldt periode – endnu en god grund til at bygge indendørs!
    Mine duer får en god dueblanding uden solsikker, i blandingen er der 16 forskellige frøsorter. Desuden får de en blanding af knækket majs, knækket hvede, fasanfoder og blå valmue. Rigeligt med sand, fine skaller med trækul, og lidt groft salt, bør duerne også have adgang til.
    Husk vanddybden i drikkeskålene skal være passende dyb, duer suger nemlig vandet op i kroen, hvorfor hele næbbet skal kunne komme under vand.

Tilføj en erfaring af arten Annuller svar

Relaterede arter

Dværgskoggerdue
Tilføj til ejer-liste

Duer

Dværgskoggerdue

Australsk Zebradue
Tilføj til ejer-liste

Duer

Australsk Zebradue

Karolinadue
Tilføj til ejer-liste

Duer

Karolinadue

Socorrodue
Tilføj til ejer-liste

Duer

Socorrodue

Diamantdue
Tilføj til ejer-liste

Duer

Diamantdue

Bronzevinge ( Bronzevinget due )
Tilføj til ejer-liste

Duer

Bronzevinge ( Bronzevinget due )

Jamaica jorddue
Tilføj til ejer-liste

Duer

Jamaica jorddue

Guineadue
Tilføj til ejer-liste

Duer

Guineadue

Vores historie

Foreningen for prydfjerkræ er en forening som d. 10/6-1990. blev dannet ved fusion mellem de to daværende Sirfjerkræforeninger, som var henholdsvis 10 og 5 år gamle.

Prydfjerkræ ser det som sit mål at samle interesserede opdrættere, i forsøget på at bevare nogle af verdens sjældne og mest truede fuglearter. Hos fasanerne er 1/3 af de mange arter stærkt truede af udryddelse.

Find os facebook

Copyright 2025 © Anders Ingwersen
  • Forside
  • Artsliste
  • Kontakt/Bliv medlem
  • Links
  • Om os
    • Foreningens formål
    • Medlemsbladet
    • Bestyrelse
  • Forum
  • Log ind

Log ind

Mistet din adgangskode?